Diarré er alt for tit grunden til en ødelagt
feriedag, både for rejsende i og udenfor Europa.
Diarré er sjældent alvorligt, men meget
ubehageligt. Vær særligt opmærksom
på barn.
Væsketab er den værste følge af
diarré. Din krop dehydreres og du svækkes
meget, bl.a. med dårlig mave til følge. Det
bedste du kan gøre er at drikke alt det du
overhovedet kan, og så lade diarréen pasere ud
af den naturlige vej! Diarréen vil oftest gå
over af sig selv i løbet af 1-3 døgn.
Stoppende medicin er ikke smart ved diarré.
Diarréen skyldes, at du får en bakterie, virus
eller parasit ind gennem munden og ned i maven.
Mikroorganismerne findes i vandet, som du måske har
drukket af, børstet tænder i eller som er brugt
til at tilberede din mad med. For at undgå
diarré skal du undgå inficeret mad og drikke,
undgå vandet i svømmepølen og på
anden måde undgå at få snavs i munden.
Problemet er, at du ikke kan hverken se eller lugte, om vand
eller mad er inficeret - heldigvis er kuren simpel:
Ligeså meget vand ind som ud!
Hvis den ramte ikke er i stand til at drikke, kan det blive
alvorligt og en læge må kontaktes. Da der ikke
findes nogen egentlig behandling mod de mange forskellige
mikroorganismer vil en læge blot sørge for
intravenøs rehydrering; altså en
væsketilførsel via et drop i armen.
|